Ny Premium-serie til Diamond Art
Del
Efter lang tids optakt og forhandlinger, kan vi nu endelig præsentere vores Premium diamond paint. Se meget gerne min video længere nede på denne side, hvor jeg både viser hvordan et billede ser ud, og hvor jeg præsenterer vores spritnye farverige dyreserie, der også har premiere i dag. De er helt unik og som man ikke kan finde andre steder, og vi er SÅ glade for at kunne tilbyde disse flotte billeder.
Når du køber et billede skal du lige være klar over et par ting.
Disse billeder er nemlig specielle fordi de sendes direkte til dig fra vores leverandør. Og så er kvaliteten bare noget for sig selv (se eksempler længere nede).
NB: Premium-billeder findes pt. kun med runde sten, men vi forventer at de vil være tilgængelige med firkantede sten også, i løbet af en måneds tid.
Der et par ting, der er lidt anderledes, og som du skal være opmærksom på:
Dette skal du være opmærksom på ved Premium Diamond Paint billederne:
- Alle Premium-billeder sendes direkte fra vores leverandør med en leveringstid på 4-7 hverdage.
- Hvis du også køber andre varer sendes de øvrige varer fra vores lager i Næsved og du vil altså modtage din ordre i 2 separate pakker.
- Alle Premium-varer sendes med GLS til levering på hjemmeadressen til en pris på 45 kr. Er du ikke hjemme vil du modtage besked og kan afhente i nærmeste pakkeshop.
- Uanset hvor mange varer du køber på webshoppen vil du altid kun betale én gang porto.
- Vores leverandør er indenfor EU, så du vil aldrig kunne blive opkrævet noget ekstra told, moms osv.

3 muligheder for ramme
Når du bestiller et billede vil det være muligt at vælge mellem 3 forskellig typer indramning:
- Ingen ramme følger med dit billede
- Saml-selv-ramme, som du selv sætter på bagefter
- Lærredet er allerede sat på ramme når du modtager billedet

Printet kant rundt om motivet
Rundt om selve motivet/diamanterne er der printet en ekstra kant (der matcher motivet), hvilket bliver rigtig flot, når du spænder billedet op på en ramme. Nu behøver du ikke længere at putte tape rundt eller finde på andre løsninger, for at dit motiv ser flot ud på en ramme.

Printet forhåndsvisning
Udover en flot farve-oversigt over alle symboler, får du med Premium-billederne også et flot farveprint af det færdige motiv med diamanter, så du kan se, hvordan slutresultatet vil blive.

Dansk startvejledning
Bagpå den printede forhåndsvisning har vi lavet en grundig startvejledning til dig. Det er dermed nemt at komme i gang, hvis det er første gang, du giver dig i kast med at diamond painte.

Labels der passer til motivet
Med hvert motiv får du hvide runde labels med hvert symbol og dmc-nummer til dit billede. Det er helt perfekt til dig, der godt kan lide at pakke alle dine diamanter i boks for hvert billede.